Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Værdigrundlag

Værdigrundlag

I Abildgården arbejder vi ud fra fælles pædagogiske værdier. 

  • Anerkendelse – Alle mennesker har brug for at føle sig set, hørt og forstået. Det kommer til udtryk ved at vi fx går i øjenhøjde med barnet, at vi lytter og er nysgerrige på barnets intentioner samt rummer alle barnets følelser.

  • Tryghed – for os er det vigtigt, at vi er børnenes trygge og sikre havn, i den tid de ikke er sammen med deres nære. Det gør vi ved at være opsøgende og tilgængelige voksne, samt hver dag møde barnet med smil og med oprigtig interesse. Derudover tror vi på, at tydelige voksne skaber trygge børn.

  • Omsorg– Hos Abildgården er der altid plads til kram og til at sidde på skødet. Når vi tør at være i tæt kontakt med børnene, så viser vi dem at vi kan lide dem, og at de har en værdi.

  • Udvikling- Når Anerkendelse, Tryghed og Omsorg er på plads, så er der grobund for udvikling og læring. Vi arbejder med zonen for nærmeste udvikling som bl.a. betyder at vi går; foran, ved siden af og bagved barnet i dets læringsproces. Vi har en god blanding af planlagte aktiviteter og fri leg, og begge med fokus på barnets spor. Når vi voksne viser glæde og entusiasme i dagligdagen, ved vi at det smitter af på barnets lyst og mod på udvikling og læring.