Børnegården i Sundby er oprettet i 1938 af midler fra Søstrene M. og E. Gads Legat.
Den 1 juni 2011, blev der indført klyngestruktur i Københavns Kommune og vi har besluttet at være en af de første selvejende klynger i kommunen.
Vores klynge består af tre enheder henholdsvis: Den Integrerede Institution Abildgården, Den Integrerede Institution Ønske Øen og Den Integrerede Institution Legehjørnet
I vores klynge er vi ca. 245 børn i alderen 0 - 6 år.
Til dagligt styres klyngen af Konstitueret Klyngeleder Rikke Rømer som også er pædagogisk leder for Legehjørnet, Michala Libis som er pædagogisk leder for Abildgården og Parly Trendholm som er pædagogisk leder for Ønske Øen. De får med hjælp fra ca. 60 ansatte klyngens dagligdag til at fungere.
Klyngen Børnegården i Sundby har en fælles Institutionsbestyrelse (Klyngebestyresen) og 3 forældreråd, en for hver enhed.
En selvejende institution er en selvstændig, juridisk enhed, der drives af en bestyrelse. Institutioner drives og reguleres af en driftsoverenskomst indgået mellem bestyrelsen og Købehavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen.
"Institutionens formål er endvidere – med respekt for de af Københavns Kommunes fastsatte mål og rammer og med udgangspunkt i det enkelte barn og den enkelte families behov – at skabe rammer for udviklingen af børnenes alsidige kompetencer, og at lære dem at tage ansvar for sig selv og andre i et trygt og omsorgsfuldt miljø med kulturelle og andre stimulerende og udfordrende aktiviteter." (§ 3 i Vedtægten)
Børnegården i Sundby indgår i kommunes tilbudsstruktur og er en integreret del både af kommunens samlede generelle tilbud til børn og den forebyggende og støtte indsats til børn.
De betyder at vores institutioner er underlagt samme lovgivning og skal, ligesom en kommunal institution, arbejde med en pædagogisk læreplan.
Selvejende daginstitutioner er omfattet af kommunens børnepolitik og kommunens fastsatte mål og rammer for dagtilbuddenes arbejde.
Klyngen ønsker at bevare mangfoldigheden i enhederne både hvad angår pædagogik, børn, forældre og personale. Vi har fokus på anerkendelse, fællesskaber, inklusion, trivsel, sprog og medbestemmelse.